Om Bull Terrieren |
|
||
|
Den engelske Bull Terrier er kraftigt bygget, muskuløs, meget harmonisk og energisk, med et intenst, beslutsomt og intelligent udtryk. Det, der i dag eksteriørmæssigt kendetegner racen bedst, er downface og ægformet hoved.
Bull Terrieren tilhører FCIs gruppe 3 - Terriere (Dansk Kennel Klub er medlem af FCI).
Det er en vidunderlig race i de rette hænder. Det er en "enten eller" hund. Enten er det ikke den rigtige hund for dig - eller også kan du ikke leve uden.
For at trives skal Bull Terrieren være fuldgyldigt medlem af familien, tilbringe meget tid sammen med den - og være i tæt kontakt med sine mennesker. Mange Bull Terrier ejere får god motion ved at manøvrere uden om og over deres buller, når den "hjælper til" i det daglig arbejde i hus og have ved konsekvent at placere sig tæt på og helst i vejen for hjemmets mennesker. Mange har også oplevet, at uanset hvor stor sofaen er, så er der altid for lidt plads til én selv, når der er en Bull Terrier i huset.
Selvom den ikke har det store behov for - og som regel heller ikke stor succes med - lydighedstræning, har den brug for både aktivering og træning. Lige som det er meget vigtigt - lige fra den er hvalp - at lære den samvær med andre hunde.
Efter nogle år - og mange bliver overraskede over, hvor stor skade en ung Bull Terrier kan gøre på hjem og have i de første år - har Bull Terrieren udviklet sig til den sjov, kærlig, stædig - og helt vidunderlig familiehund, der konsekvent lægger sig hos gæsterne, når der er besøg.
|
|
||
Avlskrav til Bull Terriers [ Top ] |
Racestandard [ Top ] |
|
|
PræmieringskravAfkom kan kun stambogsføres dersom hunden før parring er præmieret med mindst
Good på en FCI/DKK anerkendt udstilling (tidligere 2. præmie – præmieringer
opnået indtil 31.12.2007)
Se endvidere information på DKKs webside: |
FCI standard (dansk oversættelse)Kan downloades fra Dansk Kennel Klubs webside: Standard fra oprindelseslandet Standarden fra racens oprindelsesland, Storbritannien, kan ses på The Kennel Clubs webside: |
|
|


