Engelsk Bull Terrier

Opdateret 2011.12.26

Sundhed

Racespecifik Avls Strategi

Bull Terrier opdrættere udfordres af mange helbredsproblemer, hvoraf en del er racespecifikke og dermed udbredte. Sundhedsarbejdet hæmmes af den - på verdensplan - begrænsede population, der til og med har en høj indavlsprocent.

Nedarvning

Stærkt forenklet nedarves langt de fleste helbredsproblemer recessivt, hvilket betyder, at begge forældre kan bære de genetiske anlæg ”skjult”, hvilket betyder, at de ikke selv har sygdommen, men kan videregive anlægget til deres afkom.

Valg & fravalg af avlsmateriale

Sundhedsproblemer ikke løses ved ukritisk at fjerne individer fra avlen, hvis de blot er i familie med en sygdomsramt hund eller har en mild grad af et af de mest udbredte helbredsproblemer. Det skaber blot indavlsdepression. De vigtigste værktøjer til at forbedre racens sundhedstilstand er viden, anvendelse af tests, åbenhed og ærlighed blandt opdrættere.

Kun hvis vi seriøst bruger vores viden og de test muligheder, vi har, kan vi sagligt selektere i vores avlsprogram. Ved at kombinere dette med åbenhed, ærlighed og konstruktiv anvendelse af den viden, vi har, om de enkelte dyr, kan vi på sigt minimere det sygdomsbillede, der ses i dag. Det skal ske med fokus på at avle sunde og gode, racetypiske Bull Terriers.

Dansk sundhedsprogram

Danmark har indtil nu ikke haft et sundhedsprogram for Bull Terriers, der sikrer værktøjer og viden til begrænsning af udbredelse af arvelige sygdomme hos racen. Det være sig anbefalinger af testmetoder for udvalgte helbredsproblemer, statistisk opsamling af data vedr. testresultater og helbredsproblemer samt formidling af viden til opdrættere og ejere. Det er påkrævet for, at de danske opdrættere kan yde deres bidrag til racens sundhedsmæssige forbedring i lighed med vores referenceklubber i form af sundere hunde, viden og understøtning af forskning.

Dansk Kennel Klub er påbegyndt sundhedsprogram, der giver mulighed for registrering af testresultater inden for udvalgte sygdomsområder. DKKs hudprogram og DKKs registrering af patella luksation kan have særlig relevans for Bull Terriers. På nuværende tidspunkt indgår racen ikke i DKKs programmer.

Racens helbredsproblemer

Racen og opdrætterne udfordres af flere helbredsproblemer, der enten kan betegnes som racespecifikke, formodentligt racespecifikke eller forekommende i racen med en vis frekvens - om end sidstnævnte ikke nødvendigvis er højere eller på niveau med den øvrige gennemsnitlige hundepopulation.

De største udfordringer på verdensplan findes inden for:

• Hjerte (aortastenose & mitral valvulær dysplasi)
• Nyrer (familiær nefropati & renal dysplasi)
• Døvhed (enkelt & dobbeltsidet)
• Patella luksation (løs knæskal)
• Hudproblemer (demodicose & allergi)

Når hudproblemer nævnes, er der tale om en anerkendelse af symptomer. Der er i højere grad tale om en immunologisk udfordring.

Det langsigtede mål for sundhed er, at danske opdrættere bidrager til at fjerne eller i det mindste mindske forekomsten af sygdomme hos Bull Terriers og øge racens livskvalitet.

På længere sigt arbejdes der for, at data opsamles, så forskningsdata sikres. Eventuelt i samarbejde med internationale databaser.

Danmark er med til at sikre størrelsen af den internationale gen-pool inden for racen samt understøtte genetiske anlæg for farve, herunder især det brindlede.

Det opnås ved:

• Opdrættere bruger deres viden og de test muligheder, der findes, og selekterer seriøst i deres avlsprogram.
  Gennem åbenhed, ærlighed og ved seriøst at bruge den viden, vi har, om de enkelte dyr, så kan vi på sigt minimere det sygdomsbillede, der ses i dag.
• Midlet er anbefalinger af tests, frivillig testning og åben og ærlig deling af viden.
• Det funderes i et miljø blandt opdrættere og ejere, hvor seriøsitet, åbenhed og ærlighed omkring sygdom og testresultater afføder respekt - og ikke angreb.
  En kultur hvor det anses for uacceptabelt at ”bagtale” en kollega på grundlag af information, som denne selv har bidraget med, rygter, formodninger eller for egen vindings skyld.

Test anbefalinger

Det anbefales, at opdrættere minimum benytter nedenstående tests i deres avlsarbejde:

• Hjerte: Hunde, der skal indgå i avl, undersøges ved hjertescanning (ekkokardiografi).
  Udføres af hjertespecialist.

  Hunden skal være mindst 1 år gammel.

  Testen skal ikke gentages, hvis den er uden anmærkninger.

• Nyrer: Hunde, der skal indgå i avl, får foretaget test af urinprøve (UPC) og blodprøve (BUN og Crea).
  Hunden skal være mindst 1 år gammel.

  Tests gentages årligt.

• Døvhed: Hunde, der skal indgå i avl, får foretaget en BAER test.
  Kan kun udføres få steder.

  Hunden skal være mindst 6 uger gammel.

  Testen skal ikke gentages.

  Benyttes der undtagelsesvis en enkeltsidet døv hund i avl, BAER testes alle hvalpe. Er der mistanke om enkelt eller dobbeltsidig døvhed hos en hvalp, BAER testes hele kuldet.

• Patella luksation: Hunde, der skal indgå i avl, testes ved mekanisk manipulation.
  Udføres af dyrlæge med erfaring i testen.

  Hunden skal være mindst 1 år gammel.

  Testen skal ikke gentages, hvis den er uden anmærkninger.