Engelsk Bull Terrier

Opdateret 2011.12.26

Population

Racespecifik Avls Strategi

Population er kort og godt et udtryk der anvendes, når der skal bruges tal for, hvor mange individer der er registreret i Dansk Kennel Klub.

Bull Terrier populationen i Danmark er meget lille, og dermed også gen-poolen. Racens gen-pool på verdensplan er også lille, da der har været anvendt meget indavl og tæt linjeavl.

Det bør i høj grad motivere opdrættere i Danmark til at anvende nye hanner til deres tæver og ikke bruge den samme flere gange, ligesom det er vigtigt at se efter avlshanner til avlstæverne i udlandet, netop for at øge den danske gen-pool mest muligt og bidrage til bevarelse af den internationale gen-pool.

Det er en udfordring, der på kort sigt kan betyde ringere udstillingsresultater for den enkelte opdrætter.

Årlige danske registreringer

De sidste 10 år er der gennemsnitligt:

• Registreret 73,1 Bull Terrier årligt.
  Deraf er 8,8 % importerede hunde.
• Født 13,2 kuld årligt.
  Kuldene havde en gennemsnitlig størrelse på 4,6 hvalpe.

  Kønnene er fordelt således, at hanner udgør 52,9 % og tæver udgør 47,1 %.

  Fordelingen af importerede hunde fordeler sig lidt anderledes, idet hannerne udgør 40,6 %, mens tæverne tegner sig for hele 59,4 %.

Tendens for antal registrerede kuld og danskfødte hvalpe er stabil.

Danmark har mange ikke særligt aktive opdrættere.

Det er svært at skabe et avlsprogram med fremdrift, når der avles sjældent - eller ikke opbygges egne linjer. Selv de ”store” opdrættere producerer årligt få hvalpe - hvis de da overhovedet opdrætter hvalpe hvert år.

Population & levealder

Da levealderen ikke er en kendt faktor, er tallet for populationens størrelse meget usikkert. Set i forhold til tal fra Svenska Bullterrierklubben, formodes det, at der er en Bull Terrier population i Danmark ca. 500 individer. Det ville være nyttigt at have mere præcise tal for levealderen på den danske Bull Terrier population.

Anvendte hanner & tæver

De sidste 10 år har der været anvendt 51 hanner og 81 tæver til 132 kuld. Tallene for anvendte hanner og tæve viser en tendens til matadoravl, hvilket strider imod DKKs etiske anbefalinger. En opdrætter bør undgå gentagne avlskombinationer, da det kan få katastrofale følger for en race med en smal avlsbase.

Effektiv population & indavlsprocent

Fordele såvel som ulemper bør vejes op mod hinanden, når der planlægges kuld. Kun hvis opdrætteren har indgående kendskab til sine avlsdyrs linjer mange generationer tilbage samt indgående kendskab til de sygdomme og svagheder, der må ligge bagved, kan opdrætteren benytte linjeavl.

Dog bør det aldrig være tættere end fætter / kusine ifølge DKKs etiske anbefalinger.

Indavlskoefficienten kan udregnes på DKKs webside. Det er nødvendigt at gå mere end fem led tilbage for at få reelle tal.

Ifølge DKKs etiske anbefalinger bør matadoravl undgås. Det bevirker i øjeblikket, hvor de årlige registreringer er så lave, at en avlshan kun må producere et begrænset antal hvalpe med en vis indavlsprocent i Danmark. Der er ingen restriktioner for tæverne, selv om tæverne jo selvsagt "leverer" halvdelen af gen-poolen.

Opdrætterne bør overveje at bruge importerede hanner, udenlandske hanner såvel som frossen sæd for at skabe en bredere og sundere dansk gen-pool. Konsekvensen af de nye matadoravlsregler kan være, at gode hanner sælges til nabolande, så de kan benyttes ubegrænset.

Det langsigtede mål for population er, at danske opdrættere øger gen-poolen for den danske Bull Terrier population og understøtter bevarelse af den internationale gen-pool.

Det opnås ved at:

• Opdrættere har stor viden om deres avlsdyrs afstamning og indavlsprocent og kan fremskaffe tilsvarende om de hanner, de ønsker at anvende.
• Opdrættere fokuserer på at benytte forskellige hanner i Danmark og fra udlandet.
• Ejere af avlshanner er bevidste om deres ansvar for at sikre øgning af den danske gen-pool.
• Der sker en lille øgning af antallet af registrerede hvalpe med fokus på, at alle Bull Terriers skal have gode og ansvarlige ejere.