Engelsk Bull Terrier

 

En unik hund til unikke mennesker

Opdateret 2011.12.26

David O. Harris

Danmark

 

Britiske David har været involveret i hunde siden barndommen. Han voksede op med Engelsk Springer Spaniel. Den første hund, han som teenager selv ejede, var en ruhåret gravhund.

 

I 1970 købte han og hans hustru deres første Bull Terrier; den black brindlede Kearbys Candy Stripe. De fik hende som en familiehund, men blev hurtigt involveret i udstilling og opdræt af Bull Terriers under Brummagem navnet.

 

 

 

 

Farvede Bull Terriers har Davids særlige interesse og en lang linje af Brummagem champions har altid været kendt for deres super temperament og karakter.

 

David har boet i USA siden 1979, hvor han nyder bjerge og ørken i New Mexico med sine Bull Terriers.
Gennem årene har han altid haft en lille flok af Bull Terriers, som bor sammen i hjemmet - typisk en han og op til 4 tæver.


Efter han mistede sin gamle hanhund - den fantastiske Ch Brummagem Mr. Chips - for nogle år siden, tilførte han en Border Terrier hanhund til husholdningen. Den blev importeret fra Sverige og er en fantastisk lille hund, som fungerer godt sammen med Davids buller tæver.


Det sker også ofte, at hjemmet giver husly til trængende "rescue" Bull Terriers, der venter på nye hjem.

David har dømt siden slutningen af 1970'erne og er nu autoriseret til at dømme hele terrier gruppen. Han har dømt alle det store Bull Terrier udstillinger i USA og Canada, inklusiv Silverwood, som han har dømt 3 gange.


Han har også dømt utallige store Bull Terrier udstillinger rundt omkring i verden - Storbritannien, Australien, Brasilien, New Zealand, Tyskland, Syd Afrika, Belgien, Sverige og Finland. Blandt andet dømte han Bull Terriers på verdensudstillingen i Helsinki i 1998.

 

Gennem årene har David været flittig skribent af utallige artikler om Bull Terriers og relaterede racer. Han har udgivet 3 bøger;

  • Full Circle: A History of the Coloured Bull Terrier (1990).
  • Bull Terriers Today (1998).
  • The Bully Breeds (2008).

Og arbejde netop nu på en fjerde bog - igen en bog kun om Bull Terriers.

 

I USA har David været aktiv medlem af The Bull Terrier Club of America. Han har bl.a. tjent som 'President' i 3 perioder.

 

I mange år var han formand for klubbens sundhedsudvalg og etablerede et test program. Sundhed - både fysisk og mentalt (temperament og karakter) har altid været Davids hjertesag.

 

I 1992 tildelte The Bull Terrier Club of America David The Bar Sinister Award for hans indsats for racen.

 

  • 1996: I Danmark dømte David Harris en certifikat udstilling i Køge i 1996, hvor der var tilmeldt 66 Bull Terriers. Dette høje antal tilmeldte Bull Terriers er kun slået af verdensudstillingen i Bella Centret i 1989.
  • 2008: November 2008 dømte David Harris DKKs internationale Nordic Winner udstilling i Herning.

     
     

www.engelskbullterrier.dk | Copyright © - Bull Terrier gruppen | Dansk Terrier Klub.
Alle rettigheder forbeholdes Bull Terrier gruppen eller opretshavere, der venligst har givet tilladelse til gengivelse af fotos, tekst m.m.
Materiale fra denne webside må ikke kopieres, reproduceres eller distribueres.