Les Aspin |
Danmark |
|
|
Engelske Les Aspin, der dømmer Bull Terrier i Herning 2008, er en af de få, som ikke opdrætter Bull Terriers selv, men alligevel har været på The Bull Terrier Clubs A-liste.
Han og hans hustru, Kay, opdrætter Staffordshire Bull Terriers under kennelnavnet Scarthwaite.
Les Aspin begyndte sit arbejde med hunde som ung teenager og efter at have aftjent sin "værnepligt" på hundeudstillinger i 11 år, begyndte han som dommer i 1960 og dømte sin første bedst i show for den irske kennel klub i 1975, hvor han også er godkendt til at dømme gruppebedømmelser i 5 grupper. Det var den første af mange bedst i show bedømmelser.
Les Aspin dømte Bull Terrier første gang i 1967. Standard og miniature Bull Terrier er han - sammen med mange andre racer - autoriseret til under den engelske kennel klub.
Den seneste 28 år har han regelmæssigt dømt uden for Storbritannien. |
|
|

